Det første lag puds - en klæber, som er beregnet til at klæbe på EPS. Da EPS er et plant, ikke sugende underlag, er det nemt og godt at pudse på.

Ofte påfører man et tyndt lag puds, hvorefter man trykker et glasfiber-armeringsnet ind i den våde puds. Ved alle hjørner isættes hjørnelister, som ligeledes har et armeringsnet ud til begge sider, således at hjørnet forstærkes.

Når grundpudsen er tør, kan der påføres en overpuds. Normalt tager tørringen 1 døgn pr. mm puds. Dvs. når grundpudsen er påført, går der ca. 1 uge inden man kan påføre overpuds.

De fleste vælger en indfarvet overpuds. Overpudsen har ofte små sandkorn iblandet, som gør at der kommer en smule struktur på pudsen. Vælges kornstørrelse 1-1½ mm vil man på en 2-3 meters afstand ikke kunne se kornene, men blot opfatte det som "spil" i facaden. Kornene er også med til at holde facaden tør, da de får regndråber til at "springe" i mindre stykker når de rammer facaden, således regnen ikke løber ned ad facaden og opsuges af pudsen. 

Til slut påføres en indfarvet puds. Pudsen er normalt en silikone harzpuds eller en silikat puds. Disse typer puds gør det meget svært for alger at gro, hvorved facaderne holder sig pæn i mange år. En hvid facade holder let 10-15 år inden den skal males første gang. Ud over de to nævnte puds-typer, findes der mange billigere puds-typer, med en markant kortere holdbarhed.

En silikat og/eller silikone harzpuds er klart de dyreste løsninger. I forhold til en billigere løsning koster det gode valg typisk 5-10.000 kr. mere for et hus. Men det er klart ISOBYG´s anbefaling at vælge en ordentlig slutpuds, da man skal se på den i mange år. Med det mindre vedligehold er den desuden tjent ind igen efter en årrække.